-
Jan Eliasen
Hanaben / Partner#Kreativ & koncept
#UI & webudvikling
#Projektstyring & brandstrategi
#Webwizard & teknikblæksprutte
#Kodeknækker & kriseknuser
#Website trafik & vækst
#Grafisk & produktion
#Video, film & AfterEffects
Sammenlagt har vi mere end 30 års solid erfaring indenfor kommunikation, storytelling, reklame, radio, film & TV, musik, journalistik, tekstforfatning, konceptudvikling, event og designprocesser på tværs af æstetiske udtryksformer. Vores kompetencer rækker fra hands-on projektledelse til strategisk analysearbejde. Er der et projekt, hvor du mangler kvalificeret rådgivning, kreativ sparring eller skæve inputs. Så ringer du bare. Vi er her for det samme.
Branding
Hvordan kommunikerer dit brand? God branding handler om god kommunikation. Det er vores mål at hjælpe dig til at få et brand med passion. Det gør vi med den æstetiske kommunikation som værktøj. Fordi vi ved, at det skaber mere værdi, når tingene giver mening.
Rådgivning
Hver dag gør vi os selv klogere, så du bare kan spørge. Og du får altid et hudløst ærligt svar. Vi optimerer og vitaliserer effektivt virksomheders kommunikations- og brandingstrategi. Vi går ikke efter den hurtigste løsning – men den bedste.
Koncept
Det er tid til at holde op med at gøre, som du altid har gjort. Det gør vi – hele tiden! Vi udvikler altid koncepter og kommunikationsløsninger med en holistisk tilgang. Budskabet styres i mål, fordi vi finder ind til selve kernen af dit produkt og din fortælling.
Markedsføring
Vi former kun de strategier, der giver mening. Først og fremmest for dine kunder. Men også for dig. Det er nu en gang bare nemmere at få – og beholde – loyale kunder og forbedre bundlinjen, hvis markedsføringen skaber relationer mellem dig og din målgruppe. Både i dag – og i morgen.
Læs / download
vores brochure
Hvorfor?
Hvorfor nu dét navn, spørger du måske. Svaret er sådan set ganske enkelt. Fordi du spørger. Fordi du stopper op og fordi, vi har fanget din opmærksomhed et lille ekstra øjeblik.
Vi skaber dialog om dét, vi brænder for – nemlig at bygge bro mellem dig og din målgruppe. Her er den æstetiske kommunikation en effektiv, værdibaseret og relationsskabende kommunikationsform.
Vi er energiske, kreative og måske også lidt sjove. Vi synes i hvert fald selv, vi har det sjovt – og vi vil gerne gøre ethvert projekt til et sprudlende og inspirerende samarbejde, hvor vi tager os af dét, vi er gode til, så du kan koncentrere dig om dine kernekompetencer. Så skal vi nok sørge for, at fortælle hele verden de bedste historier om netop dig og dit brand.
Vores logo og maskot er den lille gule egernabe. Vi synes, den passer til os – og vi til den. Som den er vi stærkt kommunikerende og evigt nysgerrige på alt nyt. Det sætter nemlig vores kreativitet i højeste gear.
SevenYellowMonkeys. Når nu du spørger.
Vi tror ikke på plejer.
Vi går hellere andre veje.
Har du et projekt?
Du får et kreativt og dedikeret team, der skaber identiteter gennem analyse og strategier, der er funderet i den æstetiske kommunikation. Vores fornemmeste opgave er, at skabe værdi for dig og dit brand. Det gør vi gennem æstetisk kommunikationsdesign, hvor det unikke i din virksomhed synliggøres på meningsgivende vis for din målgruppe.
SevenYellowMonkeys sponsorerer Amazonskovenes
squirrel monkeys via WAF – World Animal Foundation