Vi skaber relationer til vores omverden, når vi kommunikerer. Og værdien opstår, når der gennem det kommunikerede udveksles det særlige “noget, der forstærker oplevelsens sansemæssige og emotionelle karakter.

Prøv at gå en tur på bare fem minutter gennem en hvilken som helst gade, i en hvilken som helst by, på et hvilket som helst tidspunkt af dagen.

Hvad møder du?
Hvad oplever du?
Hvad lægger du mærke til?
Hvad husker du særligt, når du er kommet hjem?

Din gåtur vil være fyldt med indtryk, der påvirker dit sanseapparat.
Hver dag bliver du bombarderet med indtryk. Du bevæges og påvirkes og udsættes for sanseindtryk, også uden du er bevidste om det. Noget kommunikerer måske til dig på en måde, så du husker det særligt godt. Fordi det føles godt, er dejligt og behageligt. Måske trykker det på et minde, som sætter dine følelserne i gang.

Kommunikation er ikke bare en meddelelse og en mængde informationer. Kommunikation har noget underliggende sanseligt i sig, som påvirker os. I det daglige er det ikke noget, vi tænker nærmere over. Men denne særlige form for sanselighed er netop den æstetiske kommunikations område. Den skaber relation mellem dig og det kommunikerede. Og når det fungerer optimalt, sætter det sig i dit sanseapparat som noget værdiskabende.

Barcelona

For at give et konkret eksempel var jeg for første gang i Barcelona sidste år. Hvis du har været i Barcelona, vil du sikkert give mig ret i, at det er en fantastisk by med lige del storby og alligevel føles byne ikke større, end man kan bevæge sig rundt til fods. For første gang stødte jeg på Sagrada Família – Gaudís verdenskendte kirke. Jeg havde stødt på den adskillige gange i fotobøger og analyser, mens jeg studerede på Aarhus Universitet. Og ja, fascineret er man da af arkitekturen og de mange symbolske fortællinger, der ligger i murstenene. Men det er intet at regne i forhold til at stå foran kirken i virkeligheden.

Sagrada Família, Barcelona. Gotisk, grotesk og uendeligt smukt bærer det monumentale værk fortællinger i hver en sten.

Det var for mig en så bjergtagende oplevelse. Bygningen er overvældende. Den kalder på én – nej, råber – “kom nærmere”, og man er hypnotiseret af dets uophørlige ekko. Den rejser sig i titanisk dimension med snoede spir og geometriske former. Billeder. Udskåret overalt. Altoverskyggende vælter fortællingerne frem. For hvert skridt, for hvert flakkende blik finder man nye billeder i de fabelagtige og kunstfærdigt udskårne vægge. Det er foreningen af sublimt håndværk og guddommelig æstetik, groteskhedens masker og teatralskhed historik fantasifuldt forenet i overleveringen af Jesu død og genopstandelse.

Den værdiskabende del ligger for mig i særdeleshed i at kunne læse mig selv, min egen fortælling ind i dette monumentale, æstetiske kunstværk. Jeg er en del af dens fortælling. Den taler til mig og den historie, jeg står på skulderen af. Den skaber samtidig genkendelighed på et universelt plan. Og den opfylder mig således med en forståelse af min egen eksistens som et lille fnug i den store verden. Jeg kan modvilligt forlade stedet efter timers overvældelse med en følelse af, at jeg er blevet beriget med en helt særlig oplevelse, som jeg har delt på tværs af nationaliteter med alle de andre, der lige som jeg har stået i åndeløs æresfrygt. Det er en oplevelse, der har bevæget hele sanseapparatet – der bliver indlevet og kanaliseret gennem hele det sensoriske system for at blive udsluset igen som en såvel individuel som fælles mellemmenneskelig oplevelse.

At være nøgne sammen

Selvom de hundredevis af andre turister og jeg ikke kender hinanden, har vi en relation gennem den fælles oplevelse. Vi er stiltiende enige om, at vi er forbundet, fordi vi har klædt os “nøgne” og givet slip overfor den sensuelle inspiration.

Som menneske er vi sociale væsener, og relationer betyder noget for vores tilstedeværelse i verden. Vi skaber relationer til vores omverden, når vi kommunikerer. Og værdien opstår, når den kommunikation får os til at sanse noget, der giver os en særlig oplevelse, der er meningsgivende på et individuelt såvel som fælles plan. Når vi bliver en del af noget større.

Det sanseliges potentiale er en uudtømmelig værdifuld kilde, der udforskes i mange sammenhænge og er et stærkt redskab i egenskab af netop at være relations- og meningsskabende. Fordi den relaterer til de følelser, vi gerne vil opleve igen og igen.