Din stemme er et vigtigt salgsparameter og et åbenlyst visitkort til verden. Og Barack Obama forstår netop dette. Han er en fremragende storyteller, og hans taler er overflødighedshorn af æstetiske og retoriske virkemidler.

Der er nok ikke mange der vil betvivle Barack Obamas talegaver. Således sidestilles han med andre store talere som Lincoln, Kennedy og Martin Luther King. Hans bevidste iscenesættelse af stemmen, sætter tydeligt aftryk i lytteren. Tænk bare på hans sejrstale i 2008, hvor tusindvis af tilhørere – og tilskuere – lod sig betage.

Hans retoriske greb som taler, er en dygtig balancegang mellem den personlige anekdote, retoriske virkemidler og en beherskelse af stemmens intonation og vokalitet. Talens strukturelle opbygning har en poesi og en musikalitet i sin rytmik.

Illustreret i videoeksemplet nedenfor, ser vi hvordan Barack Obama genskaber epokegørende begivenheder i den amerikanske historie med sin fortælling om den 106 år gamle Ann Nixon Cooper. Det er storytelling på højste plan, og vi bliver revet med – såvel retorisk som stemmemæssigt – gennem verdenshistorien. Annekdokte i anekdote opruller historiske highs and lows, der for hver gang afsluttes med det epiforiske mantra Yes We Can. Det fungerer næsten som chantende “omkvæd”, der intensiveres i styrke og toneleje for hver gang, samtidig med at klangbunden i de “klingende” vokaler også forstærkes. Ekkoet af “chanten” kastes tilbage af det mere og mere euforiske amerikanske folk: Yes we can! Yes we can!

Barack Obamas evne til at lade sin stemme arbejde for sig og hans palet af æstetiske virkemidler, lader ordene brænde sig fast. Han forvalter sig selv, sine ord og sit indhold med en sikker performativ selvfremstilling, som går i hjertet på såvel nation og verden.

Barack Obama Victory Speech 2008 “Obama Victory Speech 2008″, NBC News 14:58-18:24

Barack Obama er en fremragende storyteller og hans tale bliver leveret med stor sans for æstetiske og retoriske virkemidler.

Kroppens sociale og kommunikative forbindelse til verden

Alle mennesker (stort set) er begavet med en stemme, som de bærer med sig fra det øjeblik, de sættes i verden. Stemmen er således et grundvilkår – en natur, vi som mennesker er underkastet, og som samtidig ikke er menneskeskabt.

Du kan ikke løbe fra den. Den er hos dig hele tiden. Samtidig er det et af dine stærkeste virkemidler.

Den er på en gang natur, og med sproget indsættes den i kulturen. Stemmen er, vil nogen sige, vores mest personlige organ og vores vistikort til verden.I stemmen læser vi den skjulte dagsorden mellem dét, der siges, og dét der “stemmes” ud i verden; når vi søger at skjule os bag ordenes camouflage, er det i stemmen, vi kan fornemme en underliggende intention. Således har vi nok alle været i en situation, hvor tonen i vores stemme kan afsløre vores umiddelbare sindstilstand – selv i situationer blandt fremmede.

Din stemme – vil nogen sige – er vores mest personlige visitkort til verden.

Stemmen både betyder ingenting og er mere end ord, og er dermed en kompleksitet af dybde og bærer af uudgrundelig mening. Personifceret og dog usynlig følger den sin krop, hvori den har bolig. Lyden bliver sansbar og legemliggjort af kroppen, og i denne legemliggørelse både oplagres og bæres betydning. Den kalder på opmærksomhed fra et publikum i sin frembringelse. Også selvom stemmen ikke udtrykker sig med ord. Stemmen er kroppens sociale og kommunikative forbindelse til verden.

Din stemme kommunikerer æstetisk

Stemmen er bærer af ordenes mening og musikkens klange og som sådan medierer den mellem erfarings- og oplevelsesprocesser, hvor sansekvaliteten knytter sig til perceptionen. Og det er netop denne relation, der gør sig gældende, når vi taler om æstetisk kommunikation. For det æstetiske felt er de senere årtier udskilt i en erfarings- og oplevelsesdiskurs, indenfor hvilken den æstetiske kommunikation kiler sig mellem æstetikkens singularitet og kommunikationens forgreninger af mere intentionalitetsstyrede domæner.

Når jeg derfor siger, at al kommunikation har en æstetisk side, menes, at kommunikationsmønstre som sådan har en immanent sanselighed, som vi ikke altid er os bevidste. I sær i hverdagskommunikation er vores hovedfokus mening og ikke den uudsigelige sanselighed, der – med stemmen – på én gang kan være larmende og subtil.

God kommunikation handler ikke bare om, hvad der siges, men i nok så høj grad, hvordan det siges.

Man behøver ikke at være Barack Obama for at lære, hvordan man kan bringe sit budskab ud som taler. Du har et stærkt redskab lige ved hånden; din stemme – og retorik – er farverne på en palet, hvormed du selv kan styrke dit brand og din fortælling. Som kommunikator, virksomhed og person kan du lære at beherske den iboende sanselighed i din stemme.

Kort og godt – god kommunikation handler ikke bare om, hvad der siges – men i nok så høj grad hvordan det siges. Det er dette hvordan, der appellerer til vores sanselighed.