Vi søger mening og værdi i vores hverdag – og vi oplever en øget æstetisering i hverdagslivet. Velfærdsdesign, designerbørn og æstetisk forbrugere er en integreret del af vores sprogbrug og viser tendenser i det moderne samfund.

Da Syddanske Universitet blev nomineret i Danish Design Award 2016 med sengen, Resilience,  var det et tæt samarbejde mellem patienter, personale og videndeling på tværs af professioner. I denne kontekst er det et godt eksempel på, hvordan æstetisk kommunikation kan gøre en stor værdimæssig forskel.

Kort fortalt har man ved en holistisk tilgang gentænkt sengen med særligt fokus på patienternes perspektiver såvel som personalets ønsker om funktionalitet. Sengene har øget velfærden hos patienterne, hvor liggetider er nedbragt, hos personalet, der har fået opfyldt ønsket om moderne funktionaliteter, og skabt samarbejde og udvikling på tværs af professioner, hvor nye muligheder og øget omsætning er blevet skabt.

Det kan betale sig at lade æstetikken fylde lige så meget som økonomi og funktionalitet i udviklingen af ny velfærdsteknologi. (Helle Aarøe Nissen, Ph.d-studerende, SDU)

Resilience er navnet på Fremtidens Psykiatriseng, der ikke bare tager højde for funktionalitet, men også æstetik. En innovativ sammentænkning af kompetencer på tværs af offentlige designere og den private metal-virksomhed har resulteret i en seng, der både tilgodeser patienters perspektiver og personalets ønsker om funktionalitet. Foto Syddansk Sundhedsinnovation.

Eksemplificeret i ovenstående er, at æstetisk kommunikation er et felt, der i kraft af sin sansemæssige struktur kan bidrage med større værdi for såvel dig som dine målgruppe.

Mening og værdi

Det er ikke så underligt, at vi i vores måder at kommunikere på er optaget af æstetiske elementer. Kommunikation handler lige så meget om form og værdiskabelse – og ikke (kun) om indhold.

Siden vi har bevæget os fra det moderne samfunds tekniske og rationelle perspektiv, har vi med det post- og senmoderne samfund mere og mere fokus på æstetikkens virkeområde. Vi søger mening og værdi i vores hverdag og vi oplever en øget æstetisering i hverdagslivet.

Sansemæssige påvirkning har stor betydning for vores følelse af velbehag og væsentlig betydning for, hvad vi køber, hvornår vi køber, og hvordan vi køber.

Den konventionelle kommunikationsmodel i fx erhvervslivet er årsagsbestemt. Hvor imod den æstetiske kommunikation opererer associativ, sansende og søgende.

Form og indhold

I det moderne informationssamfund, hvor vi som forbrugere dagligt bliver bombarderet med indtryk lige fra busreklamer til Facebook banners, er kampen om kundernes opmærksomhed gigantisk. Her har den æstetiske kommunikation særlig betydning, når du som virksomhed skal kommunikere med dine målgruppe.

Den er nemlig ikke udelukkende informerende, men “iformsættende” og dermed bliver den værdiladet på en mere individuel meningsgivende måde.

Den æstetiske kommunikation er i sin “iformsættende” struktur bærer af værdi og mening – ikke blot for den enkelte forbruger, men også for dine ansatte og dig. Den appellerer til, at oplevelser kan indleves og være bærer af meningsgivende budskaber, der fortolkes og skaber “sandhedsværdi” hos den enkelte.

Æstetisk kommunikation beskæftiger sig på den ene side med objekters æstetiske kvaliteter – hvordan de skaber betydning i mødet mellem subjekt og objekt – og på den anden side kommunikation i al dens vidtfavnende forankring i menneskets livsverden.